Valg af ventilationsanlæg

Vi hjælper dig godt på vej

Ventilationsanlæg til bolig

Moderne huse er normalt bygget efter langt højere tekniske standarder end bygninger, der er opført for et par årtier siden, og er meget mere energieffektive, stort set takket være bedre varmeisolering. Et vigtigt forbedringsområde har været at gøre bygninger mere lufttætte, så de holder fast på varmen, vi opholder os 90% af tiden indendøre. Men der er en ulempe: vores hjem har brug for regelmæssig luftskifte eller luftfornyelse for at holde dem sunde og opretholde et sundt indeklima. Bade og brusere, vaskemaskiner, tørring af tøj indendørs og endda vejrtrækning producerer store mængder vand inde i vores hjem; ifølge en af de førende ventilationsproducenter Vaillant, producerer en typisk familie 10-15 liter fugtighed hver dag! 

Dette kan give problemer som skimmel, støvmider og en større risiko for astma. Åbning af døre og vinduer er den nemmeste måde at slippe af med fugt og bringe frisk luft ind, men hvis du gør det om vinteren, kan du lige så godt kaste dine penge ud af vinduet, al den varme, du har brugt penge på, vil blive blæst ud. I gamle huse løses dette problem ved at være godt ventileret, men det er umuligt at holde på varmen hvis vinduerne står åben. Et moderne energieffektivt hjem løser disse problemer, men kan også godt være indelukket og underventileret. Hvad kan man så gøre?

ventilationsanlæg til bolig

Ventilationanlæg med varmegenvinding

Ventilationsanlæg med varmegenvinding har flere formål, de giver dig et varmt, godt ventileret hjem og undgår at du kaster penge ud af vinduet, hver gang du åbner dine vinduer. Om vinteren kan det hjælpe med at spare på dine varmeomkostninger og om sommeren reducerer det behovet for aircondition. Ved at holde overskydende fugt ud af dit hjem, er det optimalt til dit hus, dine møbler og dit helbred (korrekt ventilerede huse, der hverken er for varme eller for fugtige, er mindre tilbøjelige til at have støvmider, som er en meget almindelig årsag til at få astma.) og disse anlæg hjælper med at holde indeklimaet i dit hjem på et mere konstant niveau. 

De beholder typisk 2/3 til 3/4 af den varme, der normalt ville gå tabt fra dit hjem gennem naturlig ventilation (nogle fabrikanter hævder 85–95 procent), så de sparer virkelig på energiregningen. En rentabilitetberegning kan med fordel laves for at se hvor meget man kan spare og hvornår ventilationsanlægget har tjent sig selv hjem. 

Du kan se mere om beregning her: https://sparenergi.dk/forbruger/vaerktoejer/energiloesninger/ventilationsanlaeg-med-varmegenvinding

ventilationsanlæg med varmegenvinding

Fugtstyret ventilator også kaldet "Hybrid ventilation"

Hybridventilation er det udtryk, der oftest bruges hvor ventilationen hverken er helt naturlig eller helt mekanisk. Dette kan for nogle være den bedste løsning til at imødekomme rumets ventilationsbehov, samtidig med at omkostnings-, vedligeholdelses- og energiforbrug minimeres. Meget få moderne bygninger er kun naturligt ventilerede. Den supplerende mekaniske ventilation kan enten være tilsluttet konstant eller kun når der er behov, f.eks. i et baderum når lys tændes.

 

hybrid ventilation og indeklima

Decentral ventilation

Decentral ventilation er et ventilationsanlæg, hvor alt er samlet i en enhed. Decentral ventilation vil typisk være monteret omkring ydervæggen, så der kun er ventilationskanaler som går ud gennem muren for at få frisk luft og komme af med afkastluft. Der kan dog være bygningsmæssige hensyn, som gør at det er nødvendigt at placere ventilationsanlæggene andre steder inde i boligen. 

Der sidder ikke en styring til hvert anlæg og der er forskellige måder at samle styringen på. Der kan laves løsninger med App og wifi så styringen er på din smartphone.

Der er flere fordele ved decentral ventilation så som:

Lavere energiforbrug, indstillede tider til drift, tilpasning efter behov, derud over kan man sætte decentral ventilation op et sted og vente med at installere flere enheder. Installation er nogle af vigtigste grunde til at vælge decentral ventilation frem for central. 

decentral ventilation med varmegenvinding

Ventilationsrens og rensning af ventilationskanaler er vigtigt

Manglende rensning og vedligeholdelse af ventilationskanaler og ventilationsrør, vil over tid føre til beskidte og tilstoppede ventilationskanaler. Ventilationsrens er netop vigtigt fordi at skadelige forurenende stoffer, mikroorganismer, pollen, bakterier og fugt sætter sig i ventilationsanlægget, ventilationskanalerne og filtrene. Disse bakterier vil på sigt danne skimmelsvamp. Skimmelsvamp kan udløse allergiske reaktioner og gener for de personer som opholder sig i rummene/boligen, derfor skal man altid overvej en ventilationsrensning i sit drift og- eller vedligeholdelse budget. 

Vi anbefaler altid at følge producentens foreskrifter ihh til vedligeholdelse og service på dit ventilationsanlæg, for at sikre optimale luftstrømme og et konstant sundt indeklima. Når et nyt ventilationsanlæg installeres, er det meget vigtigt at få foretaget en indregulering, dette er for at få det mest energieffektive ventilationsanlæg, men også for at opretholde et konstant godt indeklima. 

Ventilationskanal og ventilationsanlæg med begyndende skimmelsvamp