Vælg den rigtige leverandør til ventilationsrens

Valg_af_leverandør

Vigtige punkter

  • Hvordan sikrer du, at ventilationsrens bliver udført korrekt?
  • Hvad skal du være opmærksom på, når du vælger leverandør?
  • Har firmaet erfaring og dokumentation for deres arbejde?
  • Hvad koster ventilationsrens – og hvad er inkluderet i prisen?
Ventilationsrens Logo

Martin fra Ventilationsrens

Med mange års erfaring i ventilationsbranchen har Martin et skarpt øje for detaljer, der gør en stor forskel.

Han er drevet af at sikre, at ventilationsanlæg fungerer optimalt, og har et mål om at gøre service nemmere for sine kunder.

Vælg den rigtige leverandør til ventilationsrens​

Når du skal have udført ventilationsrens, er det afgørende at vælge den rigtige leverandør. Markedet er i dag præget af store prisforskelle og meget varierende kvalitet – og desværre er det ikke altid tydeligt, hvad du egentlig får for pengene.

I dette indlæg guider vi dig til, hvad du skal være opmærksom på, så du sikrer dig en grundig, professionel og langsigtet løsning – ikke bare en hurtig overfladerens. Guiden er skrevet letforståeligt, men med fokus på de tekniske realiteter bag et korrekt udført ventilationsservice.

Hvilke ydelser får du egentlig for prisen?

Det første – og vigtigste – spørgsmål er:
Hvad er inkluderet i prisen?

Mange tilbud på ventilationsrens lyder umiddelbart attraktive, men dækker ofte kun dele af anlægget. Sørg for at få et klart svar på:

  • Renses alle ventilationskanaler, eller kun dele af systemet?

  • Er indblæsning og udsugning begge inkluderet?

  • Renses ventiler, aggregat og varmeveksler – eller kun kanalerne?

  • Er der tale om reelt service eller blot et hurtigt “kontroltjek”?

👉 En seriøs leverandør specificerer altid sine ydelser sort på hvidt.

Renses kun udsugningen – eller også indblæsningen?

Et klassisk problem i branchen er, at nogle leverandører kun renser udsugningen, mens rensning af indblæsningen koster ekstra – hvis den overhovedet tilbydes.

Hvorfor er indblæsningen vigtig?

Indblæsningen fører den friske luft ind i boligen. Hvis den aldrig er blevet renset, vil der næsten altid ligge:

  • Byggestøv

  • Isoleringsrester

  • Små partikler fra bygge- eller renoveringsfasen

Disse partikler blæses direkte ind i boligen og kan påvirke både indeklima, allergi og komfort.

👉 Ja – indblæsningen er mindst lige så vigtig at rense som udsugningen.

Hvordan vælger man den rigtige leverandør til ventilationsrens?

Når du skal vælge et firma til ventilationsrens, er der stor forskel på kvalitet, metode og hvad der faktisk er inkluderet i prisen. Derfor er det vigtigt at vælge en leverandør, der arbejder grundigt og professionelt.

Erfaring med ventilationsrens

Vælg et firma der arbejder fast med ventilationsrens. Erfaring med forskellige anlæg giver bedre resultat og mindre risiko for fejl.

Renses hele ventilationssystemet

En korrekt ventilationsrens bør omfatte både indblæsning og udsugning. Hvis kun halvdelen renses, kan støv stadig cirkulere i boligen.

Dokumentation af arbejdet

Seriøse firmaer leverer før- og efterbilleder fra ventilationskanalerne. Det giver sikkerhed for at rensningen faktisk er udført korrekt.

Korrekt udstyr til opgaven

Professionel ventilationsrens kræver specialudstyr til mekanisk rensning af kanalerne. Uden det kan støv og aflejringer blive liggende i systemet.

Klar beskrivelse af arbejdet

Et tilbud bør tydeligt beskrive hvad der bliver renset. Ventiler, kanaler og ventilationsaggregat bør normalt være inkluderet.

Realistisk pris og tidsforbrug

Hvis prisen virker meget lav, kan arbejdet være overfladisk. En grundig ventilationsrens kræver tid og korrekt gennemgang af anlægget.

Kontroltjek eller reelt service på ventilationsanlægget?

Nogle leverandører markedsfører et “serviceeftersyn”, men i praksis er der tale om et hurtigt kig på anlægget uden reel teknisk gennemgang.

Spørg dig selv:

  • Har leverandøren teknisk viden om ventilationsanlæg?

  • Kan de fejlfinde, hvis noget ikke fungerer optimalt?

  • Kan de udskifte eller justere komponenter, hvis der er behov for det?

Et rigtigt service indebærer bl.a.:

  • Gennemgang af aggregat

  • Kontrol af isolering, gennemføring og taghætter

  • Vurdering af drift, støjniveau og luftbalance

👉 Ventilationsrens uden teknisk forståelse giver sjældent et optimalt resultat.

Kan en hurtig flowtest afgøre behovet for indregulering?

Kort svar: Nej.

En hurtig flowtest kan ikke alene afgøre, om dit ventilationsanlæg er korrekt indreguleret. Der er mange parametre, som spiller ind:

  • Luftmængder på alle ventiler

  • Overholdelse af bygningsreglementets krav i vådrum

  • Minimumskrav til indblæsningsluft

  • Balance mellem indblæsning og udsugning i hele systemet

For at vurdere behovet for indregulering korrekt kræver det:

  • Målinger på samtlige ventiler

  • Samlet vurdering af hele anlæggets balance

👉 Pas på leverandører, der konkluderer for hurtigt – det er ofte et tegn på manglende faglighed.

Professionelt udstyr – eller genveje?

Et andet vigtigt punkt er hvordan rensningen udføres.

Ekstern støvsuger er et must

En seriøs leverandør bruger en ekstern, kraftig støvsuger, som suger støv og snavs ud af systemet.

Hvis anlægget blot skrues op på max, risikerer du:

  • At støvet fordeles i hele anlægget

  • At snavs lander i aggregat og ventiler

  • At resultatet bliver dårligere end før

Kan udstyret nå hele vejen rundt?

Møder leverandøren op med:

  • En skruemaskine

  • Et roterende bånd på 5 meter

…så bør du overveje, om det overhovedet er muligt at komme hele vejen rundt i dit kanalsystem.

Ventilationsanlæg indeholder:

  • Lange stræk

  • Bøjninger

  • Evt Fordelingsbokse og skjulte rør

👉 Professionel rens kræver udstyr, der er dimensioneret til hele systemets længde og opbygning.

Erfaring betyder mere, end man tror

Ventilationsrens er ikke et “plug-and-play”-arbejde. Hvis leverandøren er:

  • En nyopstartet vinduespudser

  • Eller en aktør uden dokumenteret erfaring

…så mangler der ofte både:

  • Faglig forståelse

  • Kendskab til ventilationssystemer

  • Evnen til at opdage fejl og mangler

👉 Erfaring og specialisering i ventilationsrens er afgørende for kvaliteten.

Tjek anmeldelser og erfaring

Det kan også være en god idé at undersøge firmaets erfaring og anmeldelser.

Se for eksempel efter:

  • anmeldelser fra tidligere kunder
  • hvor længe firmaet har arbejdet med ventilationsrens
  • om de har erfaring med ventilationsanlæg i boliger

Et firma med erfaring i ventilationssystemer vil ofte kunne udføre arbejdet mere korrekt.

Vigtigt: Vær opmærksom på leveringsbetingelser

Det er vigtigt at være opmærksom på, hvad du rent faktisk accepterer, når du indhenter tilbud på ventilationsrens.

Vi oplever desværre, at nogle kunder får tilsendt det, de tror er et tilbud – men i virkeligheden modtager en ordrebekræftelse, som kan være juridisk bindende.

Mange virksomheder skriver i deres salgs- og leveringsbetingelser, at en aftale er indgået, så snart kunden modtager en bekræftelse

Det betyder i praksis, at du som kunde kan blive bundet, uden at du føler, du aktivt har sagt ja.


 Det bør du altid tjekke

Når du modtager et tilbud:

  • Er det tydeligt markeret som et tilbud – eller en ordrebekræftelse?
  • Har du aktivt accepteret opgaven?
  • Er der vedhæftet salgs- og leveringsbetingelser?
  • Står der noget om, hvornår aftalen er bindende?

Vores anbefaling

Hos os bliver du aldrig bundet uden din accept.

Du modtager altid et reelt tilbud, og arbejdet igangsættes først, når du aktivt har godkendt det.

Spørgsmål du bør stille før du vælger ventilationsrens

Hvem står bag virksomheden?

Inden du bestiller ventilationsrens, kan det være en god idé at undersøge hvem der faktisk står bag virksomheden.

Er der tydelig information om:

  • hvem der ejer virksomheden
  • hvor længe firmaet har eksisteret
  • hvem der udfører arbejdet

Hvis disse oplysninger er svære at finde, kan det være et tegn på at virksomheden ikke er særlig transparent.

Har virksomheden en reel adresse?

Tjek om virksomheden har en rigtig adresse og virksomhedsoplysninger. Du kan for eksempel undersøge: om virksomheden er registreret i CVR om der findes en fysisk adresse om virksomheden fremstår troværdig online Manglende eller uklare oplysninger kan være et tegn på at man bør undersøge firmaet nærmere.

Arbejder firmaet kun med ventilationsrens?

Nogle virksomheder arbejder udelukkende med ventilationsrens, mens andre tilbyder mange forskellige typer service. Hvis ventilationsrens kun er en lille del af virksomhedens arbejde, kan det betyde at erfaringen med ventilationssystemer er begrænset. Et firma der arbejder fast med rensning af ventilation har ofte større erfaring med ventilationsanlæg i boliger.

Får du dokumentation efter arbejdet?

Når ventilationskanaler renses, bør arbejdet kunne dokumenteres. Mange seriøse firmaer tilbyder: før- og efter billeder evt video fra ventilationskanaler dokumentation for rensningen Det giver større sikkerhed for at arbejdet er udført korrekt.

Tegn på en seriøs leverandør

Det bør du undersøge Seriøs leverandør Advarselstegn
Hvad bliver renset Rensning af både indblæsning, udsugning og ventiler Kun dele af ventilationssystemet renses
Dokumentation Før- og efterbilleder eller rapport Ingen dokumentation for arbejdet
Tidsforbrug Arbejdet tager flere timer Meget kort arbejdstid
Erfaring Specialiseret i ventilation Tilbyder mange forskellige services
Virksomhedsoplysninger CVR, adresse og kontaktoplysninger fremgår tydeligt Få eller uklare oplysninger

Er virksomheden medlem af en brancheorganisation?

Hvis du vil være helt sikker på at vælge en seriøs leverandør, kan du undersøge om virksomheden er medlem af en brancheorganisation.

Inden for ventilationsrens findes blandt andet organisationen EVHA (European Ventilation Hygiene Association), som arbejder med standarder for rengøring og hygiejne i ventilationssystemer.

På EVHA’s hjemmeside kan du finde en liste over virksomheder der er registreret som medlemmer:

https://evha.eu/find-a-member

Medlemskab kan være et tegn på at virksomheden arbejder efter branchens anbefalinger og standarder for ventilationsrens.

Konklusion: Vælg kvalitet frem for den laveste pris

Når du vælger leverandør til ventilationsrens, bør fokus være på:

  • Gennemsigtighed i ydelser

  • Rensning af både indblæsning og udsugning

  • Reelt service – ikke kun et kontroltjek

  • Korrekt udstyr og faglig erfaring

En grundig ventilationsrens forbedrer:

  • Indeklima

  • Komfort

  • Anlæggets levetid

  • Energiøkonomi

👉 Brug lidt ekstra tid på at vælge den rigtige leverandør – det betaler sig i længden.

Martin Thynov

Martin er en af grundlæggerne af Ventilationsrens.dk og arbejder dagligt med ventilationsrens i boliger og erhverv. Med praktisk erfaring fra ventilationsanlæg og indeklima deler han faglig viden om støv, ventilation og vedligeholdelse af ventilationssystemer.